mit ydre er
som barken
på træerne
rå
men samtidigt
så afpillet sårbar
ærligheden ser man
hvis man er
tæt nok
på mig
mine arme er
som grene
de folder sig ud
efter
kærlighed
kram
omfavnelse
selv om det er svært
at
have mennesker
tæt på
jeg står der på marken
stærk
fordi stammen i mig er
robust
vilje stærk
taber dog blade
engang i mellem
de falder på jorden
det samme gør jeg
mærker moder jord
samler mig op igen
nyt mod
selvsikkerhed
gror ud igen
ligesom blade nu gør
farverne er symbolet
på mit humør
som skifter
ligesom årstiderne gør
frem
tilbage
op og ned
i livet
i nuet