Søndag 26. august 1989, Lyngby.
Sidder bag ruden
kan høre regnen
slå på ruden
trommene ens lyde
Sidder bag ruden
ser de mørke skyer
trække lange sorte striber
hen over den voldsomme himmel
Sidder bag ved ruden
og ser kortet som vinduets tværstænger danner
korset som betyder alt
men ikke for mig
Sodder bag ruden
helt alene og tænker på
hvad der mon sker ude på den anden side
af ruden
En helt anden verden
helt forskellig fra min
lilla, sorte, lyserøde
Sidder bag ruden
griner, græder af mig selv
af mine digte
hvor jeg siger
jeg vil slå mig selv i hjel
Sidder bag ruden
og venter
på dig ..
kun på dig!
Sidder ikke mere bag ruden
for ruden er smadret
ingen kors i ruden
intet mere at kigge ud af
Ingen rude - Ingen verden
Intet liv, ingen blomster eller
Mennesker