Overgreb:
Jeg åbner rystende døren.
Siger jeg har fortrudt.
Beder ham gå igen.
Han skubber mig ind i sengen.
Jeg skriger.
Hvad må naboerne ikke tænke?
Han smider pengene på natbordet.
Han flår mine trusser af.
Han binder mine hænder sammen over hovedet på mig.
Jeg skriger igen.
Højere end nogensinde før.
Tårerne presser sig på.
Hans lem banker op i mit underliv.
Smerterne flyver igennem kroppen.
Angsten raserer inde i mig.
Hvad hvis han gør mig mere fortræd?
Hvad hvis jeg ikke vågner imorgen?
Hvorfor reagerer naboerne ikke på mine smertefulde skrig?
Jeg vrider mig af smerte på det krøllede lagen.
Han banker fortsat op i mig.
Mit underliv kramper sig sammen af smerte.
Han presser sine læber imod mine.
Jeg forsøger at dreje mit ansigt væk.
Han kvitterer med en lussing.
Presser igen sine læber imod mine.
30 minutters voldtægt føles som 2 timer.
Han gør sig færdig.
Tager sit tøj på og forlader min lejlighed.
Jeg knækker sammen af smerte.
Mit lagen er fyldt med blod.
Jeg finder min bedste ven.
Barberbladet.
Det er 3 måneder siden sidst.
Jeg presser bladet imod mit håndled.
Blodet sprøjter ud.
Der er blodpletter på gulvet fra mit underliv.
Jeg panikker.
Ringer 112.
Der går 6 minutter.
Døren er låst.
Døren bliver sparket ind.
Jeg glider ud af bevidsthed.
Jeg vågner op på sygehuset.
Har fået en fremmes blod pumpet i kroppen.
Jeg er bæltefikseret.
Lægen kommer ind.
"Du var heldig Marie."
Jeg skriger af afmagt.
Jeg får en sprøjte.
Lyset går ud.
Jeg overlevede igen.