"Putter han også snart en ring på din finger?"

( Stilhed. )

"Og hvis han gjorde, hvad så?"

"Så ville du vise dig overraskende seriøst for en gangs skyld."

( Stilhed. )

"Jeg gider ikke diskutere det, Alondra."

"Det er ikke en diskussion, det var en konstatering."

"Hvis du vil sige noget, så sig det."

"Okay. Er det seriøst?"

"Ja, det er seriøst."

"Du synes han er den rigtige for dig?"

"Jeg synes, han er perfekt."

( Stilhed. )

"Tch."

"Jeg skylder dig fandme ikke en forklaring på hvert eneste valg jeg tager i livet, Alondra!"

"Nej, jeg kan fornemme, at du ikke føler, du skylder mig noget som helst."

"Hvem tror du, at du er? Min kæreste? Du er knap nok en ekskæreste!"

"Så meget har jeg forstået, tro mig."

"Du har hængt om mig som en jaloux ægtemand siden jeg var atten år gammel, men det er mit liv, forstår du også det?! Mit liv! Mit!"

"Okay."

( Stilhed. )

"Hvad mener du med okay?"

"Jeg mener, det er fint."


( Stilhed. )

"Alondra, han har friet til mig. Jeg har ikke sagt ja endnu, mor og far ved det ikke, men..."

"Men du syntes, jeg skulle vide det. At du har tænkt dig at sige ja til ham."

"Ja."

( Stilhed. )

"Tch."

"Alondra..."

"Gift dig med ham, vær lykkelig, jeg skal endda nok komme til dit bryllup."

( Stilhed. )

"Jeg mente ikke det, jeg sagde med, at du knap nok er en ekskæreste."

"Det ved jeg godt, Odetta."

"Tak."

( Stilhed. )