Jeg ved ikke
hvor jeg er på vej hen
alt er åbent men alligevel lukket
som en flaske
der ikke vil lade sig trække op
det kendte er en hule at gemme sig
trygt og behageligt
som min seng en søndag morgen
i mens det ukendte virker så tillokkende
som røde jordbær i naboens have
jeg får lyst til at være urimelig og umulig
sprænge alle lænker
og bare være
men jeg kan ikke give slip på forpligtigelserne
jeg er fanget på så mange planer
men på vej.