Et år er gået
Et år i uendelig sorg og savn
Så smertefuldt...
Tyst og tomt...

Min kære søde, rare, venlige og omsorgsfulde søn André
Det er uforståeligt at du ikke er her mere
2 mdr. og 6 dage nåede du at bo på botilbuddet Husum Vænge i 2016
Så valgte du livet fra
Jeg husker aftenen forinden hvor du kom og fortalte, du ikke vil leve mere
det var så forfærdeligt at høre at du havde de tanker
Jeg hjalp dig og fik dig indlagt på Psykiatrisk center København (Bispebjerg)
Næste dag(formiddag)blev du udskrevet, "Fordi du ikke var så syg, som de andre meget syge patienter"
Den sætning vil jeg huske for evigt
En udskrivning som blev skæbnesvanger
du skulle ikke have været udskrevet
for du var selvmordstruet
men den psykiatriske læge mente noget andet

Kl. 13 talte du sidst med personalet på botilbuddet Husum Vænge i telefonen.
Jeg fik et kæmpechok chok da politiet ringede på døren kl. 18 og fortalte du var død. At du var sprunget ud fra Vor Frelsers kirkes kirketårn på Christianshavn kl. 15.30. Du var gået de 80 meter op ad trapperne i kirketårnet og sprunget ud.
Resten af aftenen står som i en tåge for mig.

At flytte var en meget stor omvæltning for dig- (en flytning du havde været forberedt på i lang tid)
Men der blev ikke taget ordentligt hånd om dig fra starten
du blev ikke forstået af det personale der skulle støtte dig
det som var deres job
dem som skulle have erfaring med, at arbejde med unge med Asperger syndrom
som skulle vide hvor sårbare personer med autisme er
vide hvad der stresser dem
og hvordan man skal agere overfor dem
støtte dem, høre på hvad de siger
reagere på det...

(Formanden for Landsforeningen Autisme Heidi Pernille Thamestrup
fortæller ret rammende i dette opslag på hendes Facebookside d.2. januar 2017)
"Hvis man ved noget om autisme og er fagligt velfunderet sørger man for at undgå konflikter. Eller man konstruerer en "kattelem" ud af konflikten mens den er igang. Desværre ser vi ofte at unge autister, trængt op i en krog, reagerer med at true eller kaste noget i retning af den, der har magten")

Din angst blev forstærket
du blev utryg
At bo der var med til at give dig et knæk
Jeg kan konstatere at det var for tidligt, du skulle bo i egen lejlighed
med kun 4 timers støtte om ugen
Du kunne ikke engang lave varm mad helt alene
Som mor troede jeg, at det var et godt sted
hvor du vil falde til, og blive glad for at bo

Men der var ikke engang blevet forsøgt at stille nogle fælles aktiviteter op for beboerne
for at de kunne føle et fællesskab og komme til at kende hinanden
hvor man kunne få nogle venner...

Et mere citat fra Heidi Pernille Thamestrups Facebook opslag:
"For at undgå, at autistiske mennesker presses unødigt og kommer i situationer, hvor de føler sig pressede, burde vi, som samfund, sørge for, at de bliver understøttet og hjulpet bedre. At de bliver mødt af personale, der er klædt på til opgaven og som har tid nok til at indgå i relationer og til at opelske miljøer omkring dem, som er fyldt med faglig stolthed og kompetence."

Du tabte " meningen med livet", det spørgsmål du stillede mange gange
for det gav ingen mening mere. Selv end ikke at spille på dit keyboard/klaver eller guitar, eller komponere musik. Det du elskede allermest.

Kære elskede André
I dag vil jeg være ved dit gravsted kl. 15.30 og mindes dig med blomster og lys sammen med mine veninder
Blomster for den skønne søn du var/er og lys for det "lys" jeg så, når du spillede keyboard/klaver. Dine fingre der bare gled henover tangenterne, ingen noder, men efter gehør. Fantastisk. Den glæde jeg hørte, når du fortalte, du var ved at lære at komponere musik.
Jeg har hørt de 3 meget harmoniske melodier du fik lært at komponere af en anerkendt musiker. De er bare lige dig.
Håber en dag at få lavet en mindevideo med dig og din musik. Det fortjener du.
Jeg savner dig så meget.
kære dejlige søn

André havde diagnosen Asperger Syndrom, han blev "kun" 23 år.

Sat på Facebook d. 6.4.2017
af din mor