Gud
Jeg glemte din nåde
Gud
Jeg glemte din fred.
Gud
Jeg glemte at lade dig kæmpe
I stedet kæmpede jeg selv mine kampe
Gud
Jeg glemte dit ord
Gud
Jeg glemte dine løfter
Gud
Jeg glemte at søge dit rige først
I stedet søgte jeg mit eget
Gud
Jeg glemte at bede
Gud
Jeg glemte dit navn
Gud
Jeg glemte at gå din vej
Og valgte i stedet at gå på stien af selvmedlidenhed
Gud
Jeg glemte alle omkring mig
Gud
Jeg glemte at hjælpe min næste
Gud
Jeg glemte buddet om næstekærlighed
og koncentrerede mig om mit eget ego og selvhad i stedet
Gud
Nu kommer jeg krybende tilbage
såret, flov og bange
i mit eget slimede spor af håbløshed og udmattelse
Gud
nu skriger jeg om hjælp midt i min hjælpeløshed
og skønt mine tanker siger det er for sent
vælger jeg nu at stole på dine løfter, gå på din vej og vælge at HUSKE