En dansker og en svensker gik
og skændtes vildt om politik
den ene var en dummernik
den anden var en dåre
'For tusan, du är inte klok
du borda köpa deg en bok
har du mon fångats med en krok
for torsk det må du våra'
'Hold kæft din grimme hottentot
din slipseknude strammer godt
hvis du skal røre i kompot
så bruger du en åre'
Det føg med andre ukvemsord
som undermåler, huleboer
men skandinaver højt fra nord
er ikke til at såre
Og dog - det sker i ny og næ
blandt andet for de dér to fæ
den ene af dem gik i knæ
så der blev brug for båre
I Malmø hvor man drikker Pripps
der går en mand med ben i gips
og spørg om han kan binde slips
så fælder han en tåre