En dag der i tresserne havde min storebror lavet en sæbekassebil til min lillesøster og mig. Det var en meget simpel bil, den havde fire hjul, som en bil skal have, et sæde, og en bræt til at sætte fødderne op på. Og en snor til at styre med. Så det var en simpel og meget let bil. Den kunne køre meget stærkt, da jeg løb bag den, det syntes jeg da selv. Den brugte vi rigtig meget den sommer, vi kørte frem og tilbage på fortovet foran vores hus. Det var næsten altid mig, der kom til at skubbe. En dag, da det gik rigtigt stærkt, knækkede snoren, og bilen drejede meget skarpt til venstre. Bilen fortsatte tværs over vejen. Stoppede først, da den ramte kantstenen på modsatte side af vejen. Lige efter at der var passeret en bil. Hvis det var sket et sekund før, var det ikke kantstenen, vi ramte, men bilen i stedet for.