nede ved søen
står solen brændende
den brænder mere og mere
smerter,
trods den kølige forårsbrise
inde i dit liv
står jeg søgende
spærret inde i vores liv
ensom,
kvælende omslutter tomheden mig
trukket af lyset
som hunde trækker rundt
med deres mennesker i snor
sanser,
og søger jeg grådigt efter svar
ene og forladt
alting får en ende
selvom man ikke er klar
døden,
lister sig frem i nattemørket