Stands verden! Stop jord! Stå stille!
Ikke een opdate til!
Kakafoniske indtryk
Ravagerende spil
Kast stjernestøv i mine øjne
I ørerne sfæremusik
Luk min mund med de syv segl
Ingen trang til replik
Ej høre, ej se, ikke tale
Borte tog bør og skal
Mit levende, dunkende hjerte
Blæser på tanker og tal
De eneste indtryk jeg ønsker
Er dem der berusende går
Ordløst, blindt sanset i huden
Fra nerver og dunede hår
Alt jeg begærer at vide
Er informationen jeg får
Om dine hænders færd på min krop
Om vejen fra hæl til mit hår
Om runde former og kurver
Gavmildt som kroppen vil gi
Skælvende, heftigt, begæret
Finder jeg dig, jeg kan li?