Jeg vil bade i lyset fra mine nederlag
omfavne søvnløsheden
apatien i kroppen
skære hjertegløden i stumper og stykker
retningen er underordnet.
Jeg vil frigive længslen efter mere
lade skylden vinde terræn
nyde medløberiet
og de skjulte dagsordner
i ublu selvoptagethed.
Jeg vil elske min autoritetstro underdanighed
bløde mine inderste hemmeligheder ud
som stikkende nælder
og uforbeholdne nerver
lade svækkelsen gå sin sejrsgang.
Rullet i tjære og dyppet i dynd
syret og salvet med rædsel
skærer jeg huller i kisten
og åbner den sorte boksforsegling
med opsangens høje toner.