Vi var sandslotte
så skrøbelige
på et flygtigt fundament
byggesten af drømme
som stjerner på himmelen
Vi nød vores tid i solen
men sommeren var kort
nu sidder jeg alene
i månens blege skær
føler havet omslutter mig
Sandslottet vælter i stilhed
gør intet væsen af sit forfald
glider bare langsom bort
opløses
hånd i hånd med håbet
Omgivet af vand og murbrokker
stirre jeg atter imod horisonten
ser dagen gryr på ny
skaber et nyt fundament
til fremtidens drømme