Du vækker mig blidt
med kys på kinden
jeg har sovet alene så længe
dine øjne er ved at briste
af tårer
dine hænder er fylde af stumper
du beder mig hjælpe dig
med at samle stumperne
det er stumperne af os
jeg nikker
følger dig
vores bevægelser smelter sammen
vi arbejder rytmisk
sammen
vil redde vores samhørighed
skabe en ny begyndelse
plante nye frø
som vi begge husker at vande
jeg har ikke glemt dig
men forpuppet mig
om mig selv.