Der var engang i et lille rige,
her fandtes en mand "ganske" uden lige
borgerne bukkede, for denne person,
om ham ku' man sige, han var fast i troen.
Han dømte til høj, han dømte til lav
og alle frygte' ,hans dømmende stav
Men borgerne mente, thi han var præst,
jooee - folk skal dømmes, for deres last
Nu er det sådan, at dømmer man noén,
SÅ er det ej nok... kun med troen.
Og se - der kigges i mandens gemmer,
IKKE alt er rigtigt, NOGEN fornemmer.
Her opdages det så, man måtte sig prise
præsten havde nappet den lille lise.
Så spørges - sig mig - hvem er lise ?
Gårdkarlen svared : En af de små grise !
Da skreg mængden - hæng denne sjuft
vi kaldte ham from - vi kan ikke få luft.
og luft må vi have - for vores harme,
så ta den sjuft, hæng ham op i hans arme
Ja - der skal han hænge til spot og spe
til livet udrender og alle kan se
at præsten har syndet og synd har en pris
også selvom der er tale om - en gris.
Da kæmpede præsten fortvivlet og skreg
det kan I ej gøre - ikke ved mig......
han tiggede om nåde og bad for sit liv -
men nåden var væk, han blev sat på stativ.
Efterskrift :
Der hang han og skreg : Jeg forbander jer alle
men livet svandt ud, måske gud lod ham kalde ?
Da står han til ansvar - for gud ved jo alt
Så han kender præsten, som hård og en pjalt
Jeg håber nu præsten med med omhu vil vælge
De rette svar .....
For ellers - sin sjæl, til fanden - han sælge .