Jeg hører skuddet og det bliver mørkt
Løfter mig fra kroppen og ser mine kære græde
Jeg prøver at skrige
Jeg prøver at råbe
Men lyden bliver kvalt af urolige vibrationer
Jeg forsvinder i lyset over mit legeme
Jeg flyver væk, til en anden dimension
Og ser en skov uden træer
Karmaen blæser aggresivt som voldsomme vinde
Jeg bliver et med jorden
Og støvet fylder mine lunger
Min sjæl, det mørke sand
Et skarpt hvidt lys
Rædslen befamler mig
Denne klare og grusomme sandhed
Gør min sjæl gennemsigtig
Jeg trækker mig tilbage
Jeg lukker mit sind
Et smukt rødt lys
Genkendeligheden omfavner mig
Og trygheden er som blødt bomuld
Frygten forsvinder og tørsten opstår
Jeg genkender livet på ny
Jeg indtræder i genfødslernes kredsløb