Det er blevet aften.
Falmende lys
bringer sindet
ro og hvile.
Hun sidder i det grønne
omgivet af
en stille mildhed,
lytter til fuglenes
glade kvidren.
Det er forår,
luften er tung
af en næsten usynlig
og umærkelig finregn
fyldt af grøde.
Noget er undervejs.
Vemodige tanker
flyver med musvågen
højt deroppe
på den fri himmel.
Der er lys i kastanjen,
det minder lidt om jul.
Forventning og håb
danser spøgelsesagtigt let
i de gennemsigtige
lysegrønne bøgeblade.
Så stolt det står,
rank det rækker
op og stadig opad
det skønne bøgetræ,
nyudsprunget.
En svag rislen høres
fra den lille bæk,
der gavmildt og godmodigt
løber gennem landskabet.
Solen vil endnu ikke
helt give slip,
dagen strækker sig længe.
Rødlige farver
bryder tusmørket,
livets flamme lever.
Natten bliver kort.
Noget er undervejs.
Hun kan allerede mærke
den nye lyse morgen
bryde frem.
Høre fuglenes stærke kor.
Møde dagens gave.
Når kirsebærtræerne blomstrer,
og kvæden er mørkerød.
Lyse, lette rosahvide
blomsterblades drys
fra æblelunden.
Hun fyldes af dufte,
omgivet af skønhed og glæde,
en stemning dyb og sær.
Hun opdager knapt
tårerne på sin kind.
Savnets skikkelser
opsluges helt
i den fjerne tåge.
Natten bliver kort.
Noget er undervejs.