Stille regn drypper i min stue
frysende hygge
blandt potteplanter grønne og frodige.

Fugle tager flugten
derude i det fri
drømmer fantastiske syn bag mit vindue.

Mærker blæsten lege med mit hår
urolige kærtegn
blide længselsfulde suk i trætte klæder.

Rolig ro og varm stilhed
angstfyldt dunker
det rasende hjerteblod svøbt i bløde klude.

Lytter til en sang fra det fjerne
stemmer mig godt - helt nær -
kalder stemmen.

Et fata morgana lyser klart
hvisker lokkende:
"følg mig, vær ikke bange for det dybe vand!"

Fristende mod og tillid
ubekendte bekendte
imellem lyserøde sofapuder.

Væggenes snærende ramme om det åbne landskab
høje gulgrønne mure
for snæver horisont.

Letter frækt bort fra den klamrende tryghed,
mon vingerne bærer?
Fredfyldt blå himmel!