33 år

Online 4899 dage siden

Anita Wilhelm

Anitaw

Til daglig er jeg en ung pige, der har travlt med sin videregående uddannelse. Når jeg ikke har travlt med studiet slapper jeg af sammen med venner, en god bog eller film.
Når jeg en gang imellem får tid til at sætte mig ved min computer og skrive, tager jeg tit udgangspunkt i mine egne oplevelser og tanker. Jeg elsker følelsen af at være i et helt andet univers, både når jeg selv skriver og når jeg læser andres tekster. Det, at man kan leve sig helt ind i de personer, der dukker frem fra de ord, der flyder ud gennem ens fingre, er en skøn måde at slippe væk fra livets til tider mindre gode sider, og ofte lærer man noget nyt om sig selv og andre mennesker.

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Puls: 0,0

Medlem siden 15/09-2007
Køn og alder Pige/kvinde · 33 år · Vædderen
Tekster publiceret 2008 (3) · 2007 (2)
Kommentarer 2009 (1)
Flest kommentarer fra Leif Mandrup Christensen (mandrup) · Majsi
Debatindlæg 2010 (5)
Dagbogsindlæg 2008 (2)
Digte
16 år siden
0 kommentarer
Vores evige søgen efter det bedste. · Gøre det bedste. Få det bedste. Være den bedste. · Vores evige søgen efter det perfekte. · Opnå det perfekte. Fremstille det perfekte. Være perfekt. · Vores evige søgen e... [...]
Digte
16 år siden
3 kommentarer
Blot nærvær. · Blot et ord, et smil, et kram. · Blot en handling uden bagtanke. · Blot en hjælpsom hånd der rækker ud · og trækker mig op af elendighedens hul. · Blot en ven. · Blot.
Digte
16 år siden
0 kommentarer
Intet. Stilhed. Tomhed. · Omgivet af ligegyldighed. · Masser af tid. Ingen projekter, gøremål, nødvendigheder. · Ingen. Mennesketomt. Forladt. · Savner nærheden, omfavnelsen, smilet. · Hvad nytter det at flytte... [...]
Filosofihulen
17 år siden
5 kommentarer
Det var næsten sort, men kun næsten, for langt væk kunne jeg skimte en lille svag sprække af lys. Sådan var det nok, men ingen kan alligevel huske det. Det første glimt af verden. Den første begivenhe... [...]
Essays
17 år siden
8 kommentarer
Man kan ikke huske det, men man ved, at det første man gjorde, var at åbne øjnene og kigge på dem. De var der bare, som en del af pakken. Man havde jo intet valg. Det var jo hverken mit valg eller min... [...]

Nye brugere