"Kun en går herfra!" Lød endnu et udbrud fra den hætteklædte i hjørnet. Mørket gjorde det svært for Veron at forudsige sin modstanders næste træk, men lyden hjalp. Hvert skridt på det fugtige stengulv gav et løfte om det næstes retning og hastighed. Hammeren skar igen luften over. Dens størrelse krævede to hænder af den mørkklædte ridder, som stadig vidste ingen tegn på træthed. Endnu et skridt lød, og Veron tog et hop til siden. Hans sværd svang gennem mørket, men standsede brat da det knækkede på den uforgængelige hammer.
"Kun en går!" udbrud det, og den hætteklædte var væk.