Drabble-action

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv en meget kort fiktiv actionpræget tekst på præcis 100 ord, også kaldet en drabble. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

Alting satte punktum for sig selv den aften Shiori sang Michelles sang for ingen andres skyld, med kun sin egen kunnen på klaveret som akkompagnement.

Michelle fandt hende ude på toilettet bagefter, sagde ingenting der kunne have ødelagt resten, kyssede hende bare. Kyssede hende længe, indtil ingen af dem havde hverken luft eller lyst til at synge. Mere. Ikke at Michelle ville synge nogensinde, stemmen ejede hun ikke, helt modsat Shiori - alligevel var det ikke Shioris stemme der erklærede, "Sådan her burde du altid lyde."

Shiori rystede let på hovedet og strammede grebet i hendes hår, kyssede hende igen.

Skriv kommentar

Besvarelsen På to er publiceret 20/02-2017 14:53 af Syrene Hvid under skriveøvelsen Drabble-action.
Version 2 - 21/02-2017 10:48
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 39.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

7 år siden
#1 Mette Larsen (maymuss)
Jeg foreslår at du læser teksten højt for dig selv. Den mangler noget hist og her. Det er tydeligt at historien er skrevet udfra billeder i din tanker, du bliver bare nødt til at få mere historie ind i den, før den virker. Håber du kan bruge min kritik.
7 år siden