"Hvad kan jeg sige... "
Sommer, grusomheden, som ingen forstår. Et begreb, som man venter på, som man forventer. Et fænomen, som ingen kan styre. Varme... kulde... Det kommer ikke længere i bølger. Siden dén dag, var sommeren blot en sølle joke, om en verden, der ikke længere kunne eksistere. Hartlet kunne frygte alting, men han valgte at frygte intet. Ligesom han valgte at smide vinterjakken, for uden, ville vinterens kulde i det mindste stikke så hårdt, at han ikke tvivlede et sekund på virkeligheden - på sandheden.
"Hvad kan jeg sige... " Harlet rystede på hovedet, "jeg foretrækker at leve uden. "