Stilstand - tavse og følelsesforladte sekunder i den mørke nat. Hjertebanken, blodet pumpes hurtigt og hårdt. Fristende, lokkende og forræderisk adrenalin ebber ganske langsomt ud. Smerterne i brystet tager til. En pludselig og sagte ringen for ørene, en stemme i det fjerne - et ekko der langsomt fader ud. Skridt, glasskår der knuses mod det rug og fugtige underlag. En flygtig erindring, bløde kurver, farver og lys der hastigt strøg forbi - smag af alkohol og stank af stærk tobak. Blå blink i det fjerne, dæmpet lyd af sirener. I live som aldrig før, som aldrig mere. Sluttid, 18 år.