"Jeg slipper dig ikke!"
Hendes øjne var opspilede og så bedende på ham. Hun trak vejret i korte stød.
Læberne bevægede sig i en ordløs bøn. Skibet skælvede og agterstavnen løftede sig endnu mere. Folk omkring dem skreg.
"Jeg slipper dig ikke!"
Hans fingre borede sig ind i hendes hånd. Kunne han få fat i hendes anden arm?
"Nej!" Hun gispede. Fingrene gled. Han holdt med at prøve.
Folk begyndte at falde. Hårde smæld og skrig, der sluttede brat.
Langsomt gled hendes fugtige hånd mellem hans fingre. Han forstod og resignerede.
"Undskyld...undskyld!"
"Nej, nej! Du må ikke..."
Han slap.