Et væsen kikkede ud under skovbrynet. Lavningen flød af mosekonebryg. Gasblå glimt sås snart her, så der; og skypumper hvirvlede gusten tåge over dyndet bund.
Man fortalte at nu er lygtemændene ude til elverpigernes dans.
Forstandige folk slog slåen for. Advarede storøjede børnebørn mod elverfolket, åmanden, og andre man agter sig vel for - men ikke mod skovalften.
Ræven strejfede hendes brune læg. Travede hjemover - snuden mod skovbunden - af anden sti end den, hvorfra han kom.
Beretningen tager sin begyndelse en tidlig forsommers morgen, hvor Ræven var nede for at hente høne. Ofte bemærkede han at kællingen råbte op og skændte.