Kl. tikker, tiden går.. Hun står og kigger på en terminal borger og kan ikke tænke på andet end hende selv.. At hun ikke vil ligge sådan en dag.. Hun får det dårligt men skal holde masken.. Som altid klarer hun det uden nogen lægger mærke til noget..

Netop denne dag i mit liv besluttede jeg mig for at skrive en bog om mit liv, kort som det har været har det stadig været en rutsjebane.. På det sidste har det mest gået stejlt nedad.. Depressionen lurer i baghovedet, problemerne vokser sig større fordi der er ingen der tager sig af dem hvilket kun gør stilheden større og ensomheden virker uoverskuelig..

Mit liv har ikke været nemt.. Forladt, ene og alene.. Død, ulykkelig kærlighed og savn er min hverdag, mine daglige tanker..