"Kærlighedens spil er noget regelløst makværk", råbte han opgivende ud over kloden. Det var nok derfor at han havde så svært ved kunsten. Hver gang var et næsten og så gik noget galt. Han begyndte alvorligt at tvivle på sine evner. Havde han overhovedet en berettigelse på denne jord. Var der ikke en brugsvejledning til sådan noget kærlighed? Hvorfor var det ham der skulle spille jægeren? Hvorfor spiller hun altid kostbar og løber fra ham? Hvad havde hun forstillet sig...at han skulle rende efter hende i en menneskealder? Alene det at finde hende fra gang til gang, var opslidende.