En regnfuld og blæsende n...
Michala Esch...
15 år siden
Hvem er først ?
Halina Abram...
7 år siden
En hvid rose og strøtanke...
Camilla Rasm...
9 år siden
Dagen tiltaget med 32 min...
Hanna Fink (...
11 år siden
Gymasie-grammatik & hygge...
Ash Renashan...
11 år siden
Den årlige kaosdag - Kasp...
Kasper Lund ...
8 år siden
Det ender med en silhuet
Olivia Birch...
9 år siden
Drømmen om huset ved have...
Ruth Christe...
8 år siden
8 års fødselsdag.
Peter
11 år siden
Beskæring af roser
Hanna Fink (...
11 år siden
Misfoster
Tine Sønder ...
11 år siden
Lidt jul og juleferie
Michala Esch...
16 år siden
Hvis jeg havde tid.
Jytte Westen...
10 år siden
Tanker
Luxuryline
10 år siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
11 år siden
I forbindelse med Michelles bisættelse og nu min tidl. svigermor, har jeg oplevet en form for et bånd imellem Michelles far og mig. Et bånd der tager os tilbage til tiden hvor det der var engang, og som var fælles. Vi var hinandens første store kærlighed -hvilket er noget man sent glemmer. Men vi var for unge - for unge til at tage et ansvar sammen. Men hver for sig fik vi det til at fungere omkring Michelle. Han tog sit ansvar til sig, og var uden tvivl den bedste far man kunne ønske sig.

Da jeg mødte ham, var jeg 15 og han 19. Det faldt bestemt ikke god jord hos min far. For det første var han alt for gammel til mig, og så havde han motorcykel. Uha da da. Jeg gik dengang på efterskole i Varde, men der gik ikke lang tid før jeg synes at han var mere interessant end skolen, og jeg stak af derfra. Husker tydelig oplevelsen med at tage den på stop hjem. I den første bil sad der en mand! Han spurte om jeg ville bolle - hvilket jeg bestemt ikke ville, og jeg smækkede døren i. Husker at der var en barnestol i bilen, og jeg tænkte "sådan et svin." Den anden var en fiskebil og han ville gerne have mig med. Blev hurtig enig med mig selv om, at det var straffen for at stikke af. Jeg bryder mig ikke om fisk og slet ikke lugten deraf... Men han var rar og kørte mig til min svigermors adresse. Efter det blev jeg boende ved hende og min kæreste. Min far og mit forhold var ikke lige den bedste i den periode. Efter nogle mdr. fik vi en et værelses lejlighed, og efter endnu et par mdr. blev jeg gravid. Tiden derefter gik nu som den kunne. Han var ikke ligefrem henrykt, men ytterede sig på ingen måde ønske om at jeg skulle have en abort. Han begyndte at falde i med kollegaer/venner efter arbejde - hvilket jeg blev ked af og frustreret over. Det holdt 3 uger efter fødslen, og så pakkede jeg kufferten og flyttede hjem til min far. Vi prøvede on/off af finde tilbage, men løbet var kørt. Efterfølgende kørte vi en fast turnus - hvor hun var hos mig i 14 dage, og ved ham i 7 dage. Denne ordning tror jeg også gjorde at Michelle og han udviklede et rigtig godt forhold, og at hun blev fars pige. At der så skete noget andet på et tidspunkt er en anden historie.
Det har lagt Michelles far meget på sinde at hans mor fik sin sidste hvile så tæt på Michelle som mulig. Det lykkes at finde en plads 4 derfra - hvilket han er glad for.

Hun vil til alt evighed have en stor plads i mit hjerte.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Samhørighed er publiceret 01/07-2019 15:19 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.