Hej dagbog, - Jeg var selvfølgelig hjemme ved mine forældre. Datoen for operationen er blevet sat. Hendes kraft tal er gået ned til 22. 30 er normal. hun startede på 220. Hun sagde at hun sad i venteværelset, og kunne se en masse kvinder komme ind, skaldede og meget tynde og svage. Min mor har ikke tabt noget, hun vejer det samme som hun plejer og er stadig i gang. Det er klart, at hun har det dårligt et par dage efter kemo'en. Lægerne siger, at det er sjældent de ser nogle klare kemoen så godt, og det gælder også for tallene. jo lavere tal, des større sandsynlighed for at operationen går godt. Jeg gav min mor et kram, og hun sagde at hun nok skulle klare den.. hun har ellers altid haft en.. "dør jeg, så dør jeg attitude" jeg forstår det godt, - kraft 2 steder. Før religiøse mener det er et mirakel, så vil jeg sige at de eneste der har en andel i det, er min mor og de læger der har studeret til at kunne gøre deres arbejde.

Vi er nok bare stærke i vores familie. Da jeg fik nyresten, måtte jeg lægge mig i sengen.. men vidste ikke om jeg skulle tilkalde hjælp.. om smerten var stærk nok til det, eller om det ville gå over.. først da jeg begyndte at kaste op, vidste jeg at der var noget galt.

Jeg har været deprimeret det meste af mit liv, men jeg rejser mig hver morgen.. fordi jeg skal! med tunge ben slæber jeg mig fremad, men fremad går det.. og tit hurtigere end andre. Da jeg ikke kunne gå på mit ene ben for smerte, kom jeg stadig afsted.. anyway :) min mor klare det godt. Jeg har købt et par fromager til på mandag.

nu må vi se, hvordan den operation går. Jeg håber at de gør det godt. jeg får lyst til at høre "Fall Out Boy - THE PHOENIX" sætte mit VR headset på, og dyrke motion..