Jeg har mødt så mange mærkelige, men på mange måder fantastiske væsner i mit kun 17 året gamle liv.

Har været overbeskyttet, og efter år, har jeg revet mig fri fra alle de lænker om mine arme og fødder.

Nu står jeg her, et usselt menneske, med tanker der flyder over som rødvin i et glas. Følelser der er så stærke, at selvskade har været en nødvendighed.

Jeg er grim som en heks, søvnløs som en ugle. Er på mange måder bare en proletar.

Pigen som med sine ærlige beskrivelser af det liv med en voksen barndom, fuld af angst og en masse forbilleder, der langtfra var perfekte, står nu lige her.

Ingen fine fornemmelser, bare træt af at være overbeskyttet.