Kære dagbog - jeg ligger stadig og lytter når alt er stille. Høre på de lyde der er rundt omkring mig, som kommer engang imellem af forskellige grunde.

Jeg føler lige nu igen, som om der findes 2 personer der trækker i mig ved hjælp af tanker..en fortæller mig om alt det negative, denne gamle skikkelse gør mig ked af det. Han virker så kold uhyggelig og blottet for medlidenhed.

Den anden person er en varm og lysende figur, der i sin fremtoning virker tåget. vedkommende fortæller mig om de varme stunder og gode muligheder, hvilket vækker glæde og håb.

Det den ene bygger op, forsøger den anden at skyde ned med ord. Jeg kom lige til at tænke på H.C Andersens eventyr "den lille pige med svovl stikkerne"
-----------hmmmmm-------------
Håb og tvivl rækker hver en hånd,
hvisker deres ideer i deres ånd.
Glade ord med håbefuld stemme,
Skuffelser man aldrig må glemme.
------------------------------
hmm - Må hellere lige copy paste det til min mappe med halve digte.