Jeg har pådraget mig alle tiders forkølelse, så nu kommer jeg op i fuldt pensum i matematik. Jeg ligger hjemme denne min sidste time inden jeg rammer procenten, der rykker mig i fuldt pensum. Det er sgu lidt ærgerligt, men jeg kan ikke trække vejret og feberen er skyhøj. Bare at aflevere sønnen var ved at kamme over mine evner for dagen, og tanken om at vi skal være alene til torsdag er ved at kvæle mig. Overvejer stærkt at tage hjem til mine forældre og koge ud hjemme hos dem nogle dage - så kan de tage sig af den lille og jeg kan forhåbentligt finde lidt energi og være klar til weekenden.
Vi er jo ved at være godt igang med at sætte lejligheden i stand herhjemme. Gangen fik jeg malet og Christian er igang emd loftet i soveværelset. Sådan noget STUKLOFT...I guder hvor tager det dog lang tid. Det bliver flot, men sikke dog et pille-arbejde. Hvis ikke jeg var så mægtigt bange for højder, så var jeg også gået igang, og lavede noget når jeg havde tid, men jeg KAN ikke stå på den stige uden at være bange for at falde. Giv mig et stillads, og jeg ville føle mig mere sikker. Tanken om at der er 102kvm lejlighed med stuk i samtlige rum...er skræmmende. Og gulve der trænger til en kærlig hånd...og malearbejde...og jeg kunne blive ved... Jeg glæder mig til vi er færdige!
Jeg har en trang til at flytte. Måske ikke fra kæresten, men jeg vil så gerne ned til jorden. Hvis ikke vi flytter i hus i år, så bliver jeg nødt til at købe en kolonihave her inde i byen. Det kan ikke være anderledes. Man får jo pip af at bo i lejlighed! Dette er uden tvivl den sidste lejlighed jeg kommer til at bo i før jeg bliver gammel og flytter i noget beskyttet huttelihut. Det er sikkert. GIDER sørme ikke være spærret inde i en kasse mere.
Nå, men....vil nyde min sidste time på vej ind i fuldt pensum. Pis!
Maya
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.