Kære dagbog!
Jeg væltede ud af sengen her til morgen i den stærke tro, at jeg skulle til psykolog! Sådan lidt henkastet ser jeg i min kalender, og der står skrevet, at samtalen er imorgen!?!
Jeg havde bildt mig selv ind, at det var dagen idag, som skulle afsættes til at få rodet hovede, følelser, smerte og frustrationer igennem..... Men, næh nej!
Jeg besluttede mig for at ringe op til sygehuset, fordi man kan aldrig regne med mit hovede og min kalender!!!!! Efter at have ringet til sygehuset 417 gange, kom jeg endelig igennem og fik meldingen om, at det er imorgen..... Jeg er så forvirret nogle gange, at det er et held, jeg kan huske mit eget navn!

Jeg skal snart ind og hente min veninde - Vi har ikke set hinanden i næsten en månede - sådan er det jo, når man hver især har travlt med sin hverdag..... Jeg har efterhånden vænnet mig til, at mine venner og jeg har mange jern i ilden! Så vi nyder hinandens selskab, når vi endelig er sammen - det giver dog et kæmpe savn, men de ved, at jeg altid er der for dem og vice versa!

Idag har jeg så besluttet mig for at købe en kanin mere. Efter Anton stak af, har Oscar siddet trist tilbage i sit bur - uden næsten at få noget at spise og drikke. Det tro da pokker, når de to fjollehoveder altid har været sammen! Min kæreste siger, det er ok med en ven til Oscar, så nu skal vi ud og vælge.....

Jeg er taknemmelig for:
- Min elskede
- King
- Dagbøger
- Virkelighedens Verden
- Smil og latter
KH Anja!