Er jeg glad ja. Er jeg en smule ked af det ja.

Jeg har i mange år haft det med sådan at, jeg håbede ikke at mine børn fik børn. Det lyder måske lidt hårdt, men ud fra hver deres problemstilling ville det kunne ende katastrofalt. Kommunen ville ikke tøve med en tvangfjernelse med det samme. Det vil man ikke ønske for ens egne børn, og slet ikke for deres. Jeg havde i mine børns tidligere år glædet mig til den dag hvor jeg blev bedstemor. At opleve den betingelsesløse kærlighed ført videre, med de børn jeg har været med til at skabe. Men sådan skal det ikke være...

Den mellemste af drengene og hans kæreste venter barn til Maj. Jeg er helt vild glad på deres vegne, og glæder mig til den lille ny. Men kan godt mærke et lille stik i hjertet. At jeg " bare "er Tulle. Hende der er gift med bedstefar eller farfar om man vil. Der er ingen tvivl om at jeg vil elske og betragte barnet som min egen.

Ps. Der er ikke kommet flere breve.