Jeg har mødt en anden kvinde. En dame. En udvokset - fuldvoksen, og nu så småt sammenfalden gammel kvinde. Det er fascinerende, fordi min egen krop er så anderledes.

Min hud er så blød som den nu kan være, når bodylotion og andre midler er noget man da har stående i en eller anden udgave, men som man aldrig bruger fordi man ikke gider. Dog får mit ansigt af og til en tur med en creme - men mest i vinterhalvåret, når huden på hagen tilnærmelsesvis sprækker og det svier. Jeg forebygger ikke rynker ved at smøre alt muligt halløj ud i hovedet. Jeg vil ældes med tiden - og jeg beder tit til, at jeg må blive gråhåret når jeg bliver gammel. Selvfølgelig skal jeg da nok nå at gå i panik, og sikkert også nå at fyre et par tusinde af på luksus på til hovedet og håret - men i en alder af 21, ser jeg op til de ældre damer, der stråler langt væk af livglæde - selvom de så småt har lagt det meste af deres liv bag sig..

Kvinden i dag var gammel. 91 år. Gigtplaget. Jeg har aldrig set hænder som hendes før - hun kunne dårligt holde min hånd, da hun havde brug for at støtte sig. En bivirkning fra noget medicin gør, at hun slår sig nemt, og får store brun-røde plamager under huden, eller sår. Man skulle være særlig påpasselig med at strømpen ikke rørte området, da det forværrede situationen. Så skrøbeligt, og dog stædigt menneske har jeg aldrig mødt. Hun kunne dårligt gå - dårligere end sædvanlig sagde hende der normalt plejer hende - men hun VILLE selv. Hun ville også spise selv - men måtte give op, da hun blev træt. Alene badet den morgen, havde vist også været en mindre kræftanstrengelse. Jeg hjalp hende, selvfølgelig. Snakkede lidt om verdenssituationen og den forsvundne unge mand fra København.

Skulle føntørre hendes hår. Havde en indbildt ide om, at gråt hår krakelerer. Det gjorde det ikke. Det blev faktisk særdeles fint - bøjet ind på den rigtige måde, og uden buler i nakken.

Resten af kroppen var helt utrolig tynd. Hendes arme var det rene ingenting, udover huden, der sad omkring knoglen som dårligt tilpasset plastic. Fuld af folder, og rynker, og med den helt særlige farve som huden får, når man bliver gammel. Kropsbilledet også et andet. Præget af tydelige blodårer, både i ansigtet, og på resten af kroppen - både torso og ydre ekstremiteter.

Det var noget fængslende ved denne gamle, stædige kvinde. De blå øjne plaget af dårligt syn, og dybt afhængig af pleje i øvrigt, men bortset fra det, skarp som en anden middelaldrende voksen. Imponerende.

Skulle smøre hendes hænder ind i håndcreme. Duften sidder stadig i huden. Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om jeg kan lide den, eller ej..