Hej dagbog, ingen af os har fået sovet de sidste par dage. Mor forsvinder ind og ud af bevidstheden stadig. Hun kiggede på mig et par gange i dag, også faldt hun ellers ned på puden igen med lukkede øjne.

Jeg har med vilje altid lagt min hånd på hendes skulder, i hendes sygdoms forløb.. det gør at hun ved, når det er mig der er der. Jeg lærte at være konsistent af en fra ukraine jeg engang spillede sammen med i 20erne. Når han gik ind i et rum på discord, sagde han altid "whats up bitches, anybody boosting scarlet monestary" en frase han blev kendt i gruppen på..det førte jeg selv videre til en tysker gruppe, hvor jeg sagde "abend, ihr luschen" - anyway, vi mennesker lære hurtigt og tilknytter ting til forskellige mennesker.. mor sagde det selv engang, at hun vidste det var mig der kom, fordi jeg altid lagde min hånd på hendes skulder.

Hendes veninde var der i dag, - jeg overvejede at ringe til hende i går.. så hun vidste at det nu drejer sig om timer, måske dage..

jeg tror jeg så et lille smil hos hende, da jeg lagde min hånd på hendes skulder, så hun vidste at jeg var der. Hun siger ikke så meget mere.. men jeg tror hun ønskede fred og ro, - det kunne jeg fornemme på hende. Vi sad og snakkede sammen, og hun vendte sig væk fra os..hendes ansigt så ud som om, hun bare gerne ville sove lidt.