Det er i dag 29 år siden min mor valgte livet fra. Bygningen er revet ned og tilbage står en tom grund. Hun var ikke den første og blev heller ikke den sidste ? Mange har delt hendes skæbne, og troen på at hele verden ville se bedre ud uden dem. En sagde engang til mig ” det var fandeme modig gjort ”. Et eller andet sted, så kunne jeg kun give hende ret ? Der skal meget mod og ikke mindst vilje til, at springe ud fra 14 etage !

Har aldrig bebrejdet hendes valg, men i stedet accepteret og tilgivet hende. Ingen ved hvor jeg havde været i dag - hvis skæbnen havde været anderledes ? Måske – måske ikke. Der er mange spørgsmål som aldrig vil blive besvaret.

Sender hende varme tanker og håber, at hun har det godt hvor hun er.