Jeg var på kommunen i sidste uge for at forhøre mig om hvordan jeg skulle forholde mig. Regnede med at få div. papir udleveret, og arbejde videre derfra. Men nej – du vil høre fra os først i næste uge, slut prut, og jeg måtte slukøret gå derfra.!
Hmm så måtte jeg hjem og holde øje med brevsprækken og reklamerne endnu engang. Ventetiden er den værste, og arbejdsgangen føles uendelig langsom. Tror at jeg har fået implanteret en magnet med speciel tiltrækningskraft måtten i gangen der hvor posten lander !
I går var der så gevinst… Men ak.. Jeg kunne ” få lov ” til at afhente div. papir fra i morgen ( i dag ). Standart formularer som er pakket i kuverter, og som ” set med mine øjne ” kunne være udleveret i sidste uge.

Måske er jeg en tårn i øjet på ” skrankepaven, ” da jeg ved tidl. lejlighed har formspurt om muligheden om overdragelse. Dengang var det et blankt NEJ. Det kunne slet ikke lade sig gøre Derfor var jeg også klar over, at jeg måtte gå af andre veje fra starten.

Efter afhentning af papirerne, kørte jeg direkte hjem for at ringe og aftale tid med erhvervsrådgiver og revisor. Det tog som sagt 5 timer og 3 rykker opkald til begge herre, før en aftale kom i stand. Så i morgen har jeg et møde i banken, og fredag hos revisoren. Det kostede lige en halv arbejdsdag.

En kollega som har været igennem det samme med overdragelse ( pga. samlevers død ) havde fortalt, at det er en sej omgang at komme igennem. Jeg ville ønske, at jeg havde strygefri betræk engang imellem. Føler at jeg ved at krølle sammen i alle ender og kanter af at tænke på, huske på, og skal, skal ikke gøre. Tunnelen føles pt. uendelig lang !

Jeg har fået mine startkabler, så nu skal jeg ” bare ” have min Mercedes ;-)