Jeg sagde ellers nok så flot til lægen i tirsdags – at jeg havde taget den mørke frakke med tristhed af, og havde fået det meget bedre. Mit sind er blevet meget lysere, og jeg har fået overskud og kræfter til at se fremad. Det ” eneste ” som genere og dominere min hverdag er, at min nattesøvn er meget svingene, og derfor lægger en dæmper på hvor meget jeg formår. Jeg bliver hurtig udsuget for kræfter og træt !

Men ak… I går fik jeg lige en påmindelse om - at det kan hurtig vende igen ! Jeg havde ikke fået andet et par timers søvn, da Claus prøvede at få liv i mig. Jeg var fuldstændig rundt på gulvet, og ikke i stand til noget som helst ! Guderne skal vide hvor sur jeg bliver på mig selv over at blive hjemme fra arbejde – nu hvor jeg er i gang igen ! Godt nok stadig ikke på fuld tid, men jeg er i gang.
Min far kom forbi senere på dagen, og skulle lige nævne kilometerstanden på den nye bil, og kommenterede – det er jo ikke så meget ! Jeg kunne hurtig regne ud, at jeg ” er skyld i ” at der ikke er mindst 10.000 km mere.

Allerede da jeg stod op kunne jeg mærke – at det ikke blev min dag, og fornemme hvordan den mørke frakke omklammere mig. Det hele var trist, modløs og virkede uoverskuelig ! Jeg havde ellers lavet en seddel med ting som skulle ordnes og huskes i forbindelse med min rejse, men jeg kunne i finde hoved eller hale i hvor jeg skulle begynde…Claus ringede hjem i løbet af dagen, og jeg forklarede ham hvordan jeg havde det, og spurte om han ikke kunne hjælpe mig med at få styr på enderne ! Selvfølgelig ville han det ;-)

Oven i at jeg ikke kunne overskue min liste, så fortalte Claus - at det var endnu ikke sikkert, at han kunne få fri til at køre mig til Billund. Plus da jeg så kom på apoteket for at hente min medicin, så havde lægen ringet det forkerte ind ! Jeg var klar til at springe i havnen - ikke bogstaveligt, men jeg kunne ikke overskue mere !

Claus var snarrådig og kørte forbi lægen som har længere åbningstid om torsdagen. Jeg fik en ny recept, og en undskyldning. Så var den del redet ! Bagefter tog vi listen fra ende til anden, og fik ordnet det som ordnes ! Det var meningen at jeg skulle pakke i aftes, men kræfterne rækkende ikke, og jeg udskød det til i dag. Samtidig fik jeg lavet en aftale med min far om, at hvis Claus ikke kunne få fri, så ville han gerne køre mig.

Tanken om at skulle rejse i dag lå mig MEGET fjern i aftes, og jeg havde mest lyst til at blive hjemme. Heldigvis har tankerne og følelserne vendt sig til, at være forventningsfulde og nysgerrig efter at se hvordan det går min veninde og hendes piger. For slet ikke at glemme hendes nye mand og barn. Det er anden gang jeg skal stå fadder til en venindes barn ;-) Selv om det ikke har noget real betydning i dag, så er jeg alligevel lidt stolt over at blive valgt.

Michelle havde inviteret mig med til Septemberparty i weekenden. Hun havde fået fribilletter, så det er ligt ærgerligt. Jeg havde ellers mobbet hende siden hun sidst havde fribilletter til en koncert med - at hun kunne da godt tage sin ” gamle ” mor med i byen ;-)

Jeg har aftalt med André at jeg ikke ringer på søndag som jeg plejer, men sender en sms ! Jeg kom sådan til at grine af ham en dag. Jeg husker ikke hvad han havde skrevet først, men jeg svarede – Jeg elsker også dig ! Kort efter fik jeg en sms hvor der stod – Jeg elsker ikke dig…. Jeg elsker Line ( hans kæreste ) ! Hmm der kan man bare se ;-)

Nu har jeg KUN 6 timer til at pakke, så jeg må hellere komme i gang !

En rigtig god weekend til alle.