Hvad er der galt med mig?
Jeg har stillet mig selv det spørgsmål om og om igen. Jeg kommer hele tiden med de her undskyldninger, men jeg ved godt, af det ikke er det. Jeg ved bare ikke, hvad det er. Jeg ved ikke, hvad der er galt. Jeg ved ikke, hvorfor, jeg er så... Så grædefærdig. Hvorfor jeg har mistet appetitten. Appetitten på livet. Jeg kan ikke svare på, hvad der er galt, men der er noget galt. Jeg har ikke overskud - til noget som helst. Jeg gider ikke mere. Men jeg ved, at hver gang jeg lukker mine øjne, hver gang jeg endelig falder i søvn, kan jeg lukke verdenen ude. Bare glemme. Indtil jeg bliver nødt til at vågne igen.