Tilbage på Fyldepennen efter en lang pause. En del af det har været sommeren, som ikke længere har den tiltrækning, den havde engang. Ja, det er den lyse tid, de lune nætters, isvaflernes og jordbærrenes tid. Sommerlejrens tid. Det er også den tid på året, mit livs elskede døde og havde fødselsdag, den tid på året hans have kræver allermest af mig og de søvnløse nætters tid.
Og lige nu? Arbejdssøgende som sædvanligt. Masser af planer og for lidt energi til at udføre dem alle. Prøver at få skrevet, ser det fisle mellem fingrene.