Lørdag d. 11-9-04

Da jeg vågnede var jeg på skadestuen og kapellet – nej mest kapellet.
Kikkede på de pænt sammenlagte hvide håndklæder – der lå tilbage da I var klædt på og lågene lukkede.
HVORFOR var der ingen der tænkte på at vaske jer ? Klippe en tot hår ?
Hvorfor gjorde ingen det på skadestuen ? INGEN fik den go'e ide at ta' mig i hånden, sige "kom, nu går vi ind og gør dine drenge i stand, får dem vasket, pusler om dem, hygger om dem, lys – en sang……………………"
Hvorfor gjorde bedemændene det ikke ?
Fordi de havde travlt, fordi jeg alligevel ville være med ?
Gik vi for tæt på jer ved at være med ? Var det for intimt for jer ? Derfor I ikke kommer "på besøg" – kommer i en drøm ?
Jeg er nu glad for, jeg var med, selvom det var hårdt !
Glad fordi de så måtte gi' sig go' tid !
Glad at jeg så ham gi' dig strømper på, Mathias, uden at fjerne det der latterlige skilt på din storetå. Men dem kom de til at fjerne !
De måtte pænt ta' din strømpe af igen, Andreas, og klippe det af.
De brokkede sig godt nok – det skulle bli'e siddende, hvis……………… HVIS HVAD ?
"Hallo mand, de skal begraves", hvem sku' få brug for at hive sokkerne af og tjekke det ?
Åh hvor står de skarpe, de billeder fra kapellet ! Men de kommer faktisk kun når jeg ligger hos K, når jeg ligger og ka' klamre mig til ham.
Underligt – eller er det ?
Vi snakker ikke rigtigt om det, men mon osse han har de billeder så tydeligt i erindring ?

Snart TO ÅR !
Det er snart to år siden I kørte jeres sidste tur – og alligevel står det hele som var det lige sket, - andre dage føles det som årtier væk.