Der blev ringet tilbage fra en sygeplejerske fra Børnepsyk., men da hun heller ikke kunne svare på, HVORNÅR vi hører noget, ville hun ringe tilbage i løbet af 5 min. Efter 5-10 minutter ringer så en overlæge!

Og så kan det nok være, at der blev sat gang i sagerne. Hun havde forsøgt at få fat i døgnafsnittet, men de sad i møde, men hun havde lagt besked om at overlægen på døgnafsnittet skulle ringe til overlægen, inden hun gik hjem! Overlægen mente, at der måtte være sket en beklagelig fejl. At hendes afsnit havde modtaget henvisningen (om psykoterapi i ventetiden på døgnindlæggelse), men at det andet afsnit nok ikke havde modtaget henvisningen om indlæggelse.

Overlægen kunne se, at vi var under et stort pres, og at det var vigtigt, at der blev gjort noget hurtigst muligt.

Overlægen spurgte, om sønnen fik hjemmeundervisning, og jeg sagde nej. Jeg sagde, at skolen forholdt sig passivt, og at kommunen ventede på, at sønnen blev indlagt og udredt, før de ligesom ville gøre noget. Jeg fortalte, om kampen med PPR og handicapafdelingen, og hvordan de sad med hver deres paragraffer, og hvordan det trak sagerne unødigt i langdrag.

Det korte af det lange er; at overlægen ringer i morgen formiddag og giver mig besked om, hvad hun har fundet ud af. Hun vil personligt sørge for, at det andet afsnit får henvisningen, hvis det viser sig, at de ikke har modtaget henvisningen på indlæggelse.

Så kom jeg da så langt. Men hold kæft, det har jo taget en hel dag at nå dertil!