Jeg har aldrig helt fattet, hvorfor DR altid sender de danske krimiserier søndag aften klokken 20. Hvor mange børnefamilier har tid til at se en krimi klokken 20? Jeg vil påstå, at med mindre man har småbørn, der kommer i seng før klokken 20, så kan man ikke se krimien i det tidsrum, den bliver sendt. Serien egner sig, efter min mening, ikke til børn under 12 år. Så hvis man vil se serien, må man enten vente til den bliver genudsendt kl. et om natten (snork!) eller på computeren på et børnefrit tidspunkt, der passer ind i familien.
DR sender familievenlige serier, som Matador, lørdag aften klokken 20, men krimiserier som Forbrydelsen sender man om søndagen - også klokken 20. Lørdag aften kan DR samle familien Danmark om en familievenlig serie, men søndag aften er krimitid på DR, og så må man enten sende børnene ud af stuen eller lade være med at se krimi. Eller også lader man måske børnene se med?!
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.