Uret triller så stille mod den fjerde time efter midnat. Min dag har været både tyk og tåget, såvel som finjusteret og overskuelig. Jeg har væltet rundt i et rod af en lejlighed, som ville sætte krigszoner til skamme og ryddet op i hele bølgen. Men henover aften har jeg genfundet og grebet lyrikken, som jeg har holdt på pause i så lang tid, og åh, hvor er det fantastisk endelig at kunne formulere sig dansende igen! Jeg er begyndt at gøre mig store tanker om eccentrisk identitet og image, og om hvor tiltrækkende idéen er for mig. Men vigtigst af alt, var idag et vendepunkt. Jeg tog værktøjet i hånden og rejste mig igen, efter et langt brud. Jeg er stolt af mig selv i nat. Godnat