!tdnevmO
Camilla Rasm...
16 år siden
Påske
Hanna Fink (...
8 år siden
Første dag på Fyldepennen
Liza Abildsk...
10 år siden
Tegning
Jette Peters...
8 år siden
Nyt maleri
Jytte Westen...
9 år siden
Livet tur-retur
denblaahund
10 år siden
Faldskærmsudspring - Kasp...
Kasper Lund ...
8 år siden
Hvor skal vi hen?
Liza Abildsk...
10 år siden
Life could be simple...
Michala Esch...
7 år siden
Udstilling i Havnsø Havn.
Hanna Fink (...
9 år siden
Jeg vågnede op, jeg tog mig sammen, jeg slæbte mit forkullede korpus ud i bruseren og vaskede det værste af skuffelsens sod af mig. Men skammen svider som en tredjegradsforbrænding. Den sårede stolthed kugler sig som et stikkende pindsvin i min mave - og hvorfor? Det var kun 2x2 bøsser som så mine tårer. Heldigvis kom søster på overnattende pitstop før hun flyver til Canada i dag. Jeg havde en ubændig trang til noget sødt. Så vi gik straks ud og op til Frederiksberg Allé, og spiste den størst mulige is med Amarena, Hård Nougat og masser af hindbærskum. Derefter fortsatte vi op i haven og så på klumpede elefantunge, der med blafrende ører susede rundt. Det hjalp alt sammen lidt.

Min fine silkebluse må jeg kassere sammen med illusioner og naive håb. Den falske fætter tabte mig på det fedtede dansegulv, og det har sat sig som mørke skjolder, der ikke kan vaskes ud. Den var også så hvid, så skrøbelig, (ligesom mig) at det måtte gå galt. Jeg tog tidligt på arbejde og kom tidligt hjem. Jeg har ikke orket at være ude i solen, men i stedet blundet på mit hvide svalende sengetøj. Jeg har læst Korrektioner færdig og været ude og gå en lang tur med P. Nu har jeg arbejdet i et par timer med noget korrektur til arbejde, men kan stadig ikke sove. Jeg skulle have fulgt min indskydelse i dag og taget i Thiemers for at købe virkelighedsflugt og trøsteord. Overvejer at gå i gang igen, igen med Vi, de druknede. Åh, pis os. Jeg bliver en zombie i morgen. Sikke en flad dagbog.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Flad snas er publiceret 06/08-2013 01:53 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.