Har oplevet Michelle meget påvirket på det sidste. Prikket over i´et var, da hun var i Bilka med André i mandags. Jeg hentede hende, og kørte dem begge derud. Hun sad bagved mig og sagde ikke så meget, så derfor ringede alamklokkerne ikke. Efter Bilka kom de herhjem, og jeg konstaterede med det samme, at hun var meget påvirket. Hendes adfærd og øjne sendte tankerne tilbage til dengang hun boede herhjemme.
Inden hun tog af sted, spurte hun om hun måtte låne bedstefars læderstol, samt skammel. Det afviste jeg med begrundelse af, at den havde en vis værdi, og jeg ønskede ikke konflikt med min søster, ved at ”forære” værdier væk. Heldigvis var hun ikke obs. på, at jeg har lånt en gammel spisebord til den ældste af drengene, samt et lille sofabord til André.
Vil ikke acceptere hende sammen med André i den tilstand. Han havde selvfølgelig bemærket det. Dum er han jo ikke! Det er træls at det skal være sådan!
André, hans far og kone var inde og besøge farfar i søndags. Han var i sidste uge overe på rigshospitalet, og fik fjernet det ene øre pga. kræft. Samtidig fjernede de 15-20 lymfeknuder fra halsen. For år tilbage, mistede han det ene øje i samme side pga. stråler. Vi (Andrés far og jeg) prøver at forberede André på, at en dag er han ikke her mere. I samråd med hans far, er vi blevet enige om, at holde André underrettet under hele farfars sygeforløb. Er forberedt på, at det kan koste André tilbagefald mht. hans skizofreni, men det må vi tage hen af vejen.
Jeg blev stoppet før jeg kørte af sted på sygehuset med min far i mandags. Havde fået støvler på, og lagt min pung og bilnøglen frem, da lægen ringede. De havde haft en operation som trak ud, så hun blev nød til at give ham en anden tid. Aftalte i farten, at hun ringede til befordringen og aflyste kørselen, og jeg ringede til plejehjemmet. Lægen ringede i dag og vækkede mig. Hun kunne presse ham ind på mandag.
Futte har valgt at holde fri i denne uge. Skolernes ferie er altid mærkbart for os – hvilket også er derfor jeg kalder sommerferien for syv ugers helvede. Claus har de sidste dage kørt om dagen. Fra som jeg husker det fra dengang jeg kørte der, så giver fagforeningen mere end at være på arbejde i ferierne.
Jeg kørte i går med fire festlige damer på 80 plus. Kort efter jeg havde sat den sidste af, blev jeg kaldt op af centralen, og spurt om der var tabt en guld ørering på bagsædet. Jeg standsede og så efter. Heldigvis for damen, så lå den der. Kørte tilbage og afleverede den. Hun var meget glad og taknemlig. Aede mig på kinden, og gav mig en lille æske chokolade.
Er spændt på hvad der bliver at lave i aften. Ved at Bandidos holder fest, og at der derfor vil være meget politi omkring deres adr. Banditterne er ikke held dumme. De ved jo godt, at de kan risikere at blive kropsvisiteret, og derfor er det minimalt hvad de har på sig af våben og stoffer. Det samme gør sig gældende, når Ha holder fest.
Hmm kl. er snart 13.00, så mon det ikke er på tide at jeg kommer i arbejdstøjet.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.