Jeg trænger til at pludre.

Jeg trænger til at tænke på ingenting.

Jeg tager en pause fra mig selv og vandrer ud af een af mine små bugtede stier og ser hvad jeg ser uden at vurdere, analysere og konkludere.


Da jeg legede gemmer greb jeg fat i et ben jeg ikke havde følt før og pludselig lå jeg ovenpå en person jeg aldrig nogensinde havde set. Lille og rynket og indsmurt i blod, gled hun ud af mine hænder og ind under gulvtæppet mens hun hylede op om "manglende ytringsfrihed" og " politistat".

Ja, ja, tænkte jeg, lad dog barnet , men fik også en brændende lyst til at kravle efter hende. Men gulvtæppet var for trangt og min mås en fremragende efterligning af Sydneys Operahus, endnu en udlandsdansker med succes!
At smøre sin mås ind i vaseline og øve sig i at komme i top 3 i det nordjyske mesterskab for par i smidighed, er faktisk ikke helt så let som mange umiddelbart ville gå og bilde sig selv ind.

Og nu skreg den store, læderindpakkede galning også over fra skrivebordet, bredte sine klistede arme ud og ville omfavne min eftertragtede mås, holde den fast, måske kærtegne den lidt, men uden de erotiske undertoner, der drager ens tanker tilbage til sveddryppende pornofilm fra sidst i 60´erne og først i 70érne hvor hårfyldte armhuler helt sikkert var et + i enhver mands fantasi.

Ja, jo....en kiste med dertilhørende galning iført stramt, sort læderoutfit, er ikke sådan at kimse af og især ikke når galningen er kneblet, ligger i aflåst sideleje og prøver på at grynte " ZED" ud af de mikroskopiske mundvige.

" Det regner", og limfjorden er deprimeret. Strømmene går i hver sin retning og ingen følges ad. Godt det ikke er mig der skal ud og sejle.
Men vi sejler jo også lidt herinde. Strømmenes underhylere og nullermænd en masse, som den bedre halvdel nu kæmper en blodig kamp med at få bugt med. Jeg hører en råben og en skrigen og på et tidspunkt er de ved at få overtaget med støvsugeren, men min ridder i sot/hvide underhylere står fast!!! Vi er overmagten!!
HIL overmagten!!
DØ, NUller, DØ!!!

Vores lejlighed er nullermændende og støvmidernes varmestue og de forsvinder nu, men kun for en kort periode.
Våbenhvile! Ja, vi kan være her...de skal være her, står der i deres forfatning.

Jeg tror vi skal genforhandle den forfatning.

Dagens motto :

At være glad for andre skal ikke ske på bekostning af sig selv, og det er dumt at troppe op til et bjørnegilde med en lille bjørn på.

Middel god vind!!