Prøvede på bedste købmandsfacon i aftes at forhandle / udbrede til lidt sund fornuft, men måtte erkende at modparten, som var min far, ikke er og aldrig har været nogen god forretningsmand.

Teenageren fortalte at min fars rengøringskone havde ringet imens vi havde været af sted med André´s seng. Havde en fornemmelse af at hun ville gøre det og ringede tilbage. Min fars hjem så ud som frygtet. Hun havde bla. nægtet at rengøre soveværelset pga. hunde ekskrementer overalt og køkkenet var igen fyldt med opvask, slim og mug. Puha
Min far havde været ude på den psykiatriske skadestue med hende, men blev ringet op og bedt om at hente hende igen. Hun havde en promille på 3.1 som var for høj til at de kunne påbegynde en afgiftning af hende. Fik besked på at de kunne komme igen senere.
Rengøringskonen var harm , vred og fortalte igen påhænget i store vendinger at – hun kunne ikke være bekendt at efterlade og ødelægge andres hjem på den måde. Påhænget fattede ikke overraskende noget som helst. Formåede dog at tage hendes tænder ud inden hun begyndte at kaste op, men ikke at rejse sig eller gøre noget ved det. Hun havde skidt og pisset i bukserne og registrerede det som tidl. ikke. Plantede sig bare i en stol.
Ringede og spurte om han ikke kom forbi når han have afleveret hende igen. Bor kun få hundrede meter fra den psykiatriske skadestue. Han lyd ikke vild begejstret, men sagde alligevel ja. Som sagt så gjort. Han kom ret sent, da påhænget ønskede at have en at snakke med. Hendes promille var faldet til 1.4

Med alle de tanker og følelser jeg har haft på højkant i forhold til hans valg af bekendtskab og levemåde, så ønskede jeg konkrete svar i håb om forståelse derfor. Svingede følelsesmæssig fra vrede og harme, nærmest på grådens rand og til hovedrystende opgiveenhed.
Spurte om han elskede hende, hvortil han svarede, at han elskede kun en og det havde han også fortalt hende. Hans hund selvfølgelig – hvordan kunne jeg gætte det. Han havde kun elsket to kvinder i hans liv. Den ene var min mor og den anden var et bekendtskab for mange år siden. De havde begge valgt at tage deres eget liv, så han ønskede ikke at elske nogen kvinde igen. Havde lyst til at råbe ham ind i ansigtet – kan du så for helvede ikke også elske hende. Ingen hemmelighed at jeg ønsker hende langt væk og allerhelst ned under jorden.
Har tænkt tanken, at med det valg af samhørringhed han åbenbart finder i hendes kærlighed til hunde, og den måde han skubber alle som holder af ham væk, så bliver han en af dem som man læser om i avisen – død ensom og forladt. Har spurt ham om det virkelig er det værd, men selvfølgelig uden konkret svar.
Spurte også til grunden til at ønskede at flytte sammen med hende. Jaa – joo så var der jo en til at betale den anden del af huslejen. Okay hvorfor så ejerbolig. Jaa – joo ved lejerbolig var huslejen så at sige smidt ud af vinduet – hvorimod ved køb var pengene mere sikret. Okay dvs. at du hellere vil sidde med håret i postkassen, end at have til dagen og vejen. Igen ikke noget svar !

Foreslog ham besøg på et af byens frække adr. Det var nemmere, hurtigere at slippe ud af, og i sidste ende sikkert også billigere - Det kunne han alligevel godt se det komiske i og gav mig ret.
Han har en forstokket ide om, at min søster og jeg burde være gode venner netop nu hvor vi kunne rotte os sammen imod ham. Hvorfor dælen skulle vi rotte os sammen imod ham – jamen det gjorde i jo også sidste gang. Okay dvs. at vi kunne blive enige – hvad jeg ved vi er, om at være imod hans bekendtskab, så var alting godt igen. Ja sådan noget i den stil…Hm nå !
Prøvede at slå en handel af om at min søster og jeg sikkert godt kunne blive enige om at rotte os sammen imod ham, og han så til gengæld smed kvindemennesket ud, men det gik ikke. Tilbyd endda at gøre det for ham – igen, men heller det kunne gøre det ;-)

Blev ikke ret meget klogere, men fortalte ham igen hvor jeg stod og at jeg på intet tidspunkt ønskede at involvere mig på noget måde når/hvis påhænget var indblandet. Dvs. når han skal flytte, så må han selv finde ud det. Jeg kan og vil ikke stå med hendes lort, og sådan er det.

Har det svært ved tanken om at han skal dø som en ensom gammel mand, med lort op om ørene. Men som en skrev – det er ikke dit ansvar !

Vi var som sagt af sted mad André´s seng i går. Havde også hans papir og medicin med. Fik ros og at vide at det var luksus for dem at modtage noget som der var så meget styr på. Er spændt på om de også bliver overrasket når de ser det system jeg har lavet med resten.

Må hellere komme af sted. Skal ud og købe en antændestik til den unge mand og så ellers sydpå.