Skæbnens veje er uransagelige, og af og til havner man i en situationen som man ikke selv er herre over. Andre gange ligger man som har redt, og kan ikke bebrejde andre deres valg, og ej heller deres handlinger, når det i sidste ende er respons på ens egne.

Har flyttet en del rundt med de positive og negative byggeklodser på det sidste. Taget frem, lagt til side, og smidt nogle væk. Det har kostet en del resurser, og sat sine mærkbare spor. Er meget træt, energiforladt, og gemmer mig af og til under dynen, som om det skulle gøre det bedre.

I stedet for at tage et skridt frem og to tilbage, så kæmper jeg for at vende stien. Af og til snubler jeg, men så må jeg tage de knubs det giver. Sårene skal nok hele igen, men arene vil minde mig om det, som har gjort mig til den person jeg er.

Men som altid, så retter jeg ryggen og kommer videre – på et tidspunkt !